Det, du går udenom, bemærker jeg og siger højt.

Executive sparring for ledere · Hellerup · 90 minutter

Nikolaj Nørgaard

Sådan arbejder jeg.

Jeg siger ikke meget.

Jeg lytter, observerer og spørger ind. Jeg bemærker, når du bliver stille. Hvor energien skifter. Hvor sætningen får et »bare« i sig.

Så spørger jeg. Neutralt. Direkte ind i det, du er gået udenom.

Det, der kommer op, er ikke altid pænt eller logisk. Det er det, du har velfungerende mekanismer til at holde ude af dit eget synsfelt. Mekanismerne er gode. De har holdt dig fungerende i årevis. De er også det, der står i vejen nu.

Dem lader vi træde til side. Én ad gangen.

Og så bliver jeg siddende, mens du arbejder i det. Jeg redder dig ikke ud af det. Jeg holder rummet, til du selv kan se, hvad der ligger der.

Det er ikke behageligt. Det er den klarhed, du kommer for.

Situationer, der går igen.

Fem situationer fra mine samtaler med ledere. Genkender du en af dem, ved du, hvor vi skal begynde.

Beslutninger Beslutningen er truffet. Den venter bare. Samarbejder Din bedste performer forgifter kulturen. Samarbejder Relationen til formanden knirker. Retning Alt lykkes. Og det føles tomt. Foundere Tvivlen deles ikke med nogen. Heller ikke medstifteren.

Hvem jeg er.

Jeg har siddet på din side af bordet i 25 år. Rådgiver, leder, ejer. Bygget et konsulenthus fra nul, solgt det, truffet beslutninger, hvor andres job var på spil.

Jeg ved, hvordan mekanismerne ser ud indefra. Jeg kender dem fra mig selv.

Jeg spørger til det, du håbede jeg ikke havde hørt.

Certificeret coach, ICF Level 2-akkrediteret uddannelse
Tidl. Associate Director, Accenture
Grundlagde Kaplan Danmark

Skriv kort, hvad der er på spil.

Jeg svarer inden for et par dage.

Samtalen 90 minutter. Fysisk, i Hellerup.
Forløb Typisk seks samtaler. Prisen aftales individuelt.
Fortrolighed Der rapporteres ikke til bestyrelse, HR eller den, der betaler. Betaler virksomheden, køber den rummet, ikke adgang til det. Den eneste, der kan referere fra rummet, er dig.
Referencer Ingen kundeliste og ingen navne. Hverken som reference eller i markedsføring.
Ikke for Ledere midt i en akut psykisk krise. Der er andre, der er mere kvalificerede.